
HEART søger...
en idérig, disciplineret og udviklingsorienteret bogholder.
Du har erfaring med traditionelle løn- og bogholderi opgaver, samt forberedelse til årsregnskab.
Du kommer til at stå for perioderapporteringer og projektregnskaber, samt indgå i tæt samarbejde med fagligt stærke kollegaer inden for kunst og kultur.
Bliv en del af et lille højt specialiseret team hos HEART
HEART er et museum for store nutidige kunstnere og er en betydningsfuld spiller blandt danske kunstmuseer. Udstillinger er vores kerneopgave, men events og brugerinddragende aktiviteter er et område i vækst, der i de kommende år vil blive endnu større.
Som bogholder får du et nært samarbejde med direktøren og øvrige kollegaer.
Dit daglige arbejde vil være præget af traditionelle økonomiopgaver som bogholderi, budgetter, løn og projektregnskaber. Du vil få indflydelse på udviklingsarbejde indenfor både nye tilgange til den digitale økonomistyring og udvikling af museets forretningsenheder i samarbejde med det faglige personale. Du bliver en central person i spændingsfeltet mellem en kreativ og innovativ organisation, med samtidig fokus på besøgsantal, indtjening og budgetopfølgning.
Der er mange indgange til jobbet
-
Du har betydelig erfaring med budget, løn og bogholderi, samt erfaring med forberedelse til årsregnskab.
-
Du er eller har måske været revisorassistent eller tilsvarende.
-
Erfaring er en fordel men ikke et krav men du går til alle opgaver med et positivt sind og formår at bevare det kølige overblik i travle perioder.
Vi tilbyder
-
Et samarbejde med kompetente kollegaer i et kunstnerisk og humørfyldt miljø.
-
Omgivet af kunst i international klasse.
-
Vi tilbyder 30 timers stilling, dog med mulighed for opgradering til fuld tid på sigt.
-
Her er stor fleksibilitet og indflydelse på udvikling af kerneopgaver.
Løn – og ansættelsesvilkår som svarer til kvalifikationer.
Er du interesseret?
Så send dit CV og udfyld din ansøgning via dette: LINK
Snarest muligt, da vi løbende ser på indkomne ansøgninger.
Vi samarbejder med TESTMANDEN om rekruttering.
Om os:
HEART åbnede i 2009 i en unik og spektakulær ny bygning, tegnet af den amerikanske arkitekt Steven Holl. På HEART kan publikum opleve dansk og international samtidskunst i form af skiftende særudstillinger, museets faste samling og Socle du Monde Art Festival. HEART er også et åbent og levende kulturhus med koncertsal, restaurant og butik, der tilsammen danner rammen omkring events så som koncerter, foredrag, visning af film mm.
.jpg)