Business Intelligence konsulent
til Bredana Solution A/S, Kolding
​
P-ingeniør til konsulentstilling, Business Intelligence (BI) og dataanalyse
Kunne du tænke dig at bruge din grundlæggende viden og erfaring inden for logistik og produktion på ”den anden side af skrivebordet” og udvikle dig til at blive en dygtig konsulent.
Lyder det som en spændende udfordring at rådgive virksomhederne og hjælpe med at omdanne deres data til værdifuld viden?
Så har vi et attraktivt job til dig – med rige muligheder for personlig og faglig udvikling.
​
Til vores fagligt meget kompetente team, der har stor succes med at levere ERP løsninger til mindre og mellemstore virksomheder, søger vi en kollega, som kan hjælpe os med at fuldende vores systemer med en BI-løsning, der opfylder behov for indsigt hos beslutningstagerne.
Overordnet set får du den vigtige opgave at medvirke til at gøre Bredana Solutions kendt som en attraktiv samarbejdspartner i forbindelse med opbygning og videreudvikling af løsninger inden for BI samt dataanalyse og rapportering.
​
Som konsulent medvirker du til at afklare kundens styringsbehov og definere overordnede og nedbrudte KPI’er. Du sikrer, at nødvendige data opsamles og efterfølgende bearbejdes og struktureres på en brugervenlig måde, så der etableres effektiv målstyring i kundens virksomhed.
Du opbygger Dashboards til at overvåge KPI’erne som afgørende målepunkter. Datakilden er primært ERP systemet Microsoft Dynamics NAV, men også data fra andre kilder inddrages – for eksempel ”Internet of Things” teknologier.
Du hjælper vores kunder med at automatisere periodiske rapporteringer – for eksempel månedsregnskaber.
Vores løsninger er baseret på Microsoft Power BI samt JetReports. Som underliggende datagrundlag indgår Microsoft SQL databaser, dels Dynamics NAV databasen direkte, dels opbyggede datawarehouses og øvrige datakilder.
Front-end og output delen vil være dit ansvarsområde. Hvor meget af den bagvedliggende datastruktur, du selv kan medvirke til at programmere, afhænger af din profil. Du kommer til at arbejde sammen med kolleger, som programmerer de mere tekniske elementer af løsningerne efter dine beskrivelser.
​
Du refererer til vores leder af Dynamics NAV teamet, leverancechef Lars Didrichsen, der selv har en baggrund som produktions- og logistikchef.
​
Arbejdsstedet er vores hovedkontor i Kolding.
Kvalifikationer
-
P-ingeniør eller anden ingeniøruddannelse.
-
Erfaring med produktion og logistik.
-
Kendskab til anvendelse og rapportering af nøgletal.
-
Erfaring med praktisk anvendelse af Microsoft Dynamics NAV.
-
Viden og erfaring med BI værktøjer og kompleks brug af Excel.
-
Måske har du også kendskab til Microsoft Power BI, datawarehouse og datarelationer samt SQL database på programmørniveau.
-
Udadvendt, proaktiv, energisk – går gerne til tavlen.
-
Lyttende, analyserende og i stand til at drage en konklusion.
Opgaver
-
Være sparringspartner for kunden i udviklingsfasen og løbende.
-
Udarbejde behovsanalyse og deltage i presale.
-
Implementere løsninger i samarbejde med kolleger, der står for den tekniske installation eller de programmæssige tilpasninger.
-
Vejlede og undervise i anvendelse af systemet.
-
På sigt opbygge specialkompetence i BI værktøjer.
-
Måske videreudvikle dig til forretningskonsulent med speciale i produktion og logistik.
Vi tilbyder
-
Et job, hvor du udvikler dig til en dygtig konsulent og får nye faglige kompetencer.
-
Et miljø, hvor sparring med kollegerne er en helt naturlig del af hverdagen
-
Nødvendige certificeringer i Microsoft Dynamics systemer og andre produkter.
-
Fast løn plus bonus.
-
Et behageligt arbejdsklima med en uformel omgangstone, mange personalegoder og velfungerende personaleforening, som står bag flere arrangementer i løbet af året.
-
Et konsulenthus med høj medarbejder anciennitet – et sted hvor dygtige folk bliver længe.
​
Kort om Bredana Solutions
Bredana Solutions er Microsoft Dynamics partnervirksomhed med kontorer i Kolding og Aarhus.
Vi har leveret løsninger til danske virksomheder i mere end 25 år og er Microsoft Gold Certified Partner på ERP og Microsoft Silver Certified Partner på CRM.
Vi oplever markant vækst i både omsætning og medarbejderantal og beskæftiger sammen med vores søsterselskab Bredana Acite A/S cirka 55 medarbejdere.
Vi er et økonomisk solidt konsulenthus med AAA kredit rating.
For flere oplysninger tjek www.bredana.dk.
​
Er du interesseret?
Så send dit CV og udfyld din ansøgning via dette link
Vi samarbejder med Testmanden om rekruttering.
​
​
