top of page
_DSC4325.jpg
logo.png
Screen Shot 2019-01-14 at 21.08.20.png

Controller/økonomisk ressourceperson – Vejen Varmeværk

 

Revisor i dag – lyst til stilling som controller/regnskabschef?

Efter nogle år som revisor har du lyst til at prøve arbejdet som controller og måske kommende regnskabschef i en strategisk veldrevet virksomhed inden for vores branche.

 

Vi søger en fagligt erfaren revisor/økonomimand, der får ansvar for vores økonomiske struktur, styring, regnskab og administration. Du bliver medlem af ledergruppen i Vejen Varmeværk og kommer til at fungere som økonomisk sparringspartner for direktøren og bestyrelsen.

 

Du har konstant fingeren på den økonomiske puls og leverer korrekte data til rette tid.

Med i bagagen har du erfaring med bogholderiarbejde og formentlig en HD(R). Du er fortrolig med ERP-, løn- og BI-systemer.

 

Du får ansvar for alle bogholderiopgaver og perioderegnskaber samt årsregnskab sammen med revisor. Du løser opgaver inden for HR-administration og yder optimal service til drifts- og projektafdelinger i samarbejde med vores kontorassistent.

 

Vi forventer du vil stå i spidsen for opbygning af nye økonomiske strukturer, der muliggør implementering af lovpligtig benchmarking samt regulering af varmesektoren. Ydermere bliver du stærkt involveret i måling og udrulning af vores strategiske udvikling, med opsamling og rapportering af relevante KPI’er. 

Du har et højt energiniveau og er altid parat til at give en hånd med, hvor der er behov for det.

 

Bliv en del af et lille fagligt dygtigt team hos Vejen Varmeværk

Vi er en mindre, men fagligt stærk organisation, som i samarbejde med eksterne fagspecialister er i fuld gang med at løfte Vejen Varmeværk frem i forreste række og geare os til fremtiden. Bestyrelsen har fastlagt den strategiske udvikling for selskabet og vi er langt med implementeringen og styring af den videre proces. 

Her mangler vi dig med solid økonomisk erfaring og vilje til at tage ansvar samt evnen til at agere sparringspartner bredt i selskabet.

Læs mere på www.vejen-varme.dk 

 

Du får et nært samarbejde med Direktør og øvrige kollegaer

I vil blive 2 personer i økonomifunktionen og du vil i nær dialog med direktøren gøre økonomifunktionen til den naturlige sparringspartner omkring økonomi, løn/overenskomst samt projektstyring. Som Controller bliver du omdrejningspunktet for Finans og kreditorbogføring, budgetplanlægning og budgetopfølgning samt diverse myndigheds indberetninger. Lige som løn og personale bliver dit ansvarsområde. Samtidig er vi en lille organisation, så vi hjælper hinanden med praktiske opgaver som kundebetjening og administration.

 

Der kan være flere indgange til jobbet

  • Du har arbejdet som revisorassistent, revisor eller regnskabschef.

  • Du er formentlig uddannet revisor og har også praktisk bogholderierfaring.

  • Du har formentlig gennemført HD(R) og gerne cand. merc.

  • Det vil være super, hvis du har erfaring med projektstyring, markedsføring og kommunikation eller et særdeles gode IT-kompetencer.

  • Hvis du har erfaring med de mest almindelige personaleværktøjer vil det være et plus.

  • Endelig vil erfaring fra Fjernvarmeværker være en fordel, men ikke en forudsætning.

 

Vi tilbyder

  • Et alsidigt arbejde med moderne teknologi og i en miljøvirksomhed

  • Her er udbredt samarbejde, men også høj grad af selvstændighed

  • Du vil få indgående indblik i den almindelige – og forretningsmæssige drift af et fjernvarmeselskab

  • Høj grad af egen arbejdsplanlægning og mulighed for at blive økonomisk ressourceperson for selskabets samarbejdspartnere.

 

 

​

Er du interesseret?

 

Så send dit CV og udfyld din ansøgning via dette: LINK

 

Snarest muligt, da vi løbende ser på indkomne ansøgninger.

Vi samarbejder med TESTMANDEN om rekruttering. 

 

Om os:

Vejen Varmeværk er et forbrugerejet andelsselskab med ca.  4500 kunder i Vejen og Askov. Vi producerer størstedelen af varmebehovet til vores kunder på nye moderne og automatiserede biomasse-centraler. Vejen Varmeværk prioriterer miljøhensyn, hvorfor 99% af varmeproduktionen i 2017 var CO2 neutral. Økonomisk er Vejen Varmeværk velfunderet og oplever fortsat vækst i kundetilslutningen. Varmeprisen er yderst konkurrencedygtig - blandt den bedste ¼ på landsplan. Selskabet beskæftiger i dag 6 ansatte men den strategiske udvikling af selskabet betyder at nye kræfter skal tilføres selskabet.

bottom of page