top of page
Erfaren Dynamics NAV forretningskonsulent 
-med speciale i produktion/logistik

Du er én af branchens stærke Dyanmics NAV profiler og er parat til at prøve nye udfordringer hos Bredana Solution A/S i Aarhus  –  og for den rette kan partnerskab med tiden komme på tale.

Du får selvstændigt rådgivningsansvar over for egne kunder og står for projektledelsen. Du kommer til at beskæftige dig med alle faser i projektet fra presale og forretningsudvikling over løsningsdesign og deltagelse i implementering til uddannelse, løbende sparring og fortsat udvikling.

Dit høje faglige niveau og din erfaring er afgørende for at få succes i jobbet. Du er god til at lytte til kunden og kan allerede i presale fasen analysere dig frem til årsagen til en problemstilling, skitsere løsningsforlag og synliggøre vores værditilbud. Du har overblik og giver kompetent med- og modspil. Du udstråler tillid og troværdighed og får skabt en god dialog og stemning på møderne.

Du er pertentlig og præcis i din opgaveløsning. Du yder god service og har naturlig respekt for kunden og kundetilfredshed som afgørende parameter for at nå vores forretningsmæssige mål.

Du er god til at målstyre, så løsningerne bliver leveret som aftalt.

Hos Bredana bliver du en del af et kompetent team under ledelse af leverancechef Lars Didrichsen, der er en af branchens stærkeste profiler inden for produktion og logistik. Du får skrivebord på vores lyse og lækre Aarhus kontor og stor frihed i planlægningen af din arbejdsdag.

Endvidere byder stillingen på spændende fremtidsmuligheder, idet vi for den rette vil åbne op for fremtidig partnerskab i Bredana Solutions A/S.

Du kommer ind i en virksomhed, hvor Dynamics NAV teamet er i god udvikling og vækst på basis af en pæn tilgang af nye kunder. Vi har succes med vores brancheløsninger til produktion og logistik, og som forretningskonsulent i Aarhus kommer du til at spille en vigtig rolle for at fastholde og udbygge den positive trend.

Vi forventer, at væksten vil fortsætte, og at teamet vil udvikle sig yderligere og blive et af landets foretrukne og fagligt stærkeste, når det gælder løsninger til produktion og logistik.

 

Kvalifikationer

  • Minimum 10 års erfaring som Dynamics NAV forretningskonsulent

  • Måske ingeniør eller datamatiker – men erfaring er vigtigere end uddannelse

  • Engelsk på godt niveau

  • Stærk i både mundtlig og skriftlig kommunikation

 

 

Arbejdsopgaver

  • Deltagelse i presale

  • Analyse

  • Forretningsudvikling

  • Projektledelse

  • Implementering af løsning i tæt samarbejde med udviklere

  • Vejledning og undervisning i anvendelse af systemet

  • Løbende pleje og udvikling af kundeforhold

 

Vi tilbyder

  • En flad organisation med højt til loftet og attraktive vilkår

  • Et job, hvor der er store muligheder for personlig og faglig udvikling

  • Et behageligt arbejdsklima med en uformel omgangstone

  • Mange personalegoder

  • Velfungerende personaleforening, som står bag flere arrangementer i løbet af året

 

 

Kort om Bredana Solutions A/S

Bredana Solutions A/S indgår i Bredana Gruppen og rummer vores aktiviteter inden for Microsoft Dynamics NAV, CRM og C5. Vi har hovedkontor i Kolding og en stor afdeling i Aarhus.

Vi har leveret løsninger til danske virksomheder i 25 år og er Microsoft Gold Certified Partner på ERP og Microsoft Silver Certified Partner på CRM.  

Bredana Solutions A/S og søsterselskabet Bredana Axcite A/S, som rummer vores Dynamics AX aktiviteter, beskæftiger i dag cirka 55 medarbejdere.

Vi er opdelt i teams, som sikrer fokus på kundesegmenter i forhold til Microsoft Dynamics systemerne.

Vi har AAA kredit rating. 

For flere oplysninger tjek www.bredana.dk.

 

Er du interesseret?

Så send dit CV og udfyld din ansøgning via dette: LINK

Vi samarbejder med Testmanden om rekruttering. 

bottom of page