
Maskinfabrikken JST A/S
Inventor 3D designer
Er Inventor og 3D modellering lige dig? Og har du lyst til udfordringer og læring? Så er det nu, du skal gribe chancen og søge stillingen som Inventor 3D designer hos JST. En 100% dansk producerende virksomhed med økonomi til udvikling og vækst.
​
Til at styrke vores tekniske afdeling søger vi en profil med 3-5 års erfaring med Inventor 3D modellering, som er parat til at blive en af vores eksperter i Vault, og Inventor 3D.
Stillingen er nyoprettet og en del af vores vækststrategi. Der er derfor rig mulighed for både personlig og faglig udvikling.
Du kommer til at referere direkte til vores tekniske chef og indgå i den tekniske afdeling med 4-6 gode kollegaer, hvor vidensdeling og samarbejde er i højsædet. Du kommer desuden til at samarbejde med kollegaer på tværs af hele organisationen, både i forbindelse med opgaver vedr. daglig drift og udviklingsprojekter.
​
Ansvarsområder
-
Inventor 3D modellering af parter/redskaber til enten udvikling eller daglig drift
-
Flytning af nuværende Inventor-tegninger til Vault samt opgradering hertil
-
Forberede og klargøre arbejdstegninger til produktion
-
Tegninger til udviklingsopgaver
-
Mindre projektopgaver og dokumentation til CE
​
Dine kvalifikationer
-
Relevant teknisk uddannelse
-
Viden om og interesse for anvendelse af Inventor 3D og Vault
-
Praktisk erfaring med maskintegning er en fordel
-
Erfaring med projektledelse og evt. CE-dokumentation er en fordel
-
Du har godt humør, er fleksibel i forhold til deadlines, og er en holdspiller i et travlt miljø
-
Du er proaktiv i forhold til informationer og kan arbejde selvstændigt
​
Vi tilbyder
-
Spændende opgaver i forbindelse med vores vækststrategi og udviklingsprojekter
-
Central rolle i en kvalitetsvirksomhed, som værdsætter sine medarbejdere
-
Nybygget kontor og ny tilbygning til produktionen
-
Du bliver en del af et team af erfarne kollegaer med mulighed for faglig og personlig udvikling
-
Firmabetalte sammenkomster og arrangementer i personaleforeningen, hvor familien kan deltage
​
Er du interesseret?
Så send dit CV og udfyld din ansøgning via dette LINK
Send din ansøgning snarest muligt, da vi løbende ser på indkomne ansøgninger.
Vi samarbejder med TESTMANDEN om rekruttering.
Du er også velkommen til at ringe til Gunnar Nielsen på 7022 9222
Om os
100% made in Denmark
Vi laver selv alle delene til vores skovle og redskaber på fabrikken i Lem St. Derfor har vi fuld kontrol over kvaliteten og produktionsprocessen. Og derfor kan vi lave nogle af de bedste skovle og redskaber på markedet, så vores kunder kan koncentrere sig om arbejdet, uden at bekymre sig om svejsninger og reparationer.
Vi udvikler og forbedrer hele tiden vores produkter og udvalg. Det skal nemlig passe til de udfordringer, vores kunder står med i hverdagen. Og det er noget af det, vi er ret gode til, hvis vi selv skal sige det.
20 år med fuld fart på
Vi udvider løbende og er lige nu i gang med at fordoble størrelsen på vores fabrik. Så lige om lidt står vi med en fuldt udstyret, moderne fabrik på 7.000 m2.
Det hele startede i 2002, hvor Niels Jørgensen grundlagde Maskinfabrikken JST A/S. Virksomheden udviklede sig hurtigt og specialiserede sig i redskaber til grave- og læssemaskiner. Og her er vi så i dag. 20 år senere. Stadig med fuld fart på og lysten til at udvikle os og være de bedste til det vi gør.
