top of page

Mikkel Møller

Foto: Jim Hoff

Mikkel Møller, 24,
nyansat lærer på VGIE
 

Mikkel Møller er en af de 4 nyansatte hos VGIE, der har været gennem hele møllen i forbindelse med sin ansættelse på skolen. Efter først at have søgt jobbet på skolen, kom lederne i kontakt med den tidligere elitehåndboldspiller via Skype, idet Mikkel Møller befandt sig i udlandet på det pågældende tidspunkt. Forbindelsen – og Mikkels performance – over nettet må have været god, for han blev inviteret videre til 2. runde, hvor han skulle testes af TESTMANDEN.

At skulle gennem en test i forbindelse med en ansættelsessamtale var dog ikke på nogen måde overraskende for Mikkel, der nu underviser i håndbold og SHK (samfundsfag, historie og kristendomskundskab)

 

Kender testmetoderne fra elitehåndbold

- Slet ikke. Jeg er vant til at blive testet på mange måder, også på denne her facon, i forbindelse med min tid i elitehåndbold. Jeg synes, det er sjovt at blive testet og finder, at det er et godt personligt redskab. Man kan jo bruge testresultaterne bagefter, uanset om man får jobbet eller ej, mener Mikkel, der også påpeger, at efterskolejobbet i forhold til et job i folkeskolen er så meget anderledes og med så mange andre facetter, at det er vigtigt, at man finder folk med den rigtige personlighed til efterskolens liv og værdisæt.

Testen foregår on-line, og ligesom på håndboldbanen gik det hurtigt for unge Møller med at nå frem til målet. – Jeg tog testen ret hurtigt uden de store tænkepauser. Jeg er nok meget konsekvent, og det var rart under den efterfølgende samtale at opdage, at min test passede fint til det billede, jeg har af mig selv. Det er jo fint, at man har sine holdninger på plads – også selv om man kun er 24, siger Mikkel Møller, der mener at alle faktisk burde tage en test på personlighed og mennesketype.

 

Sundt for alle at blive testet

- Jeg tror, det ville være sundt for alle at finde ud af og at blive mere bevidst om, hvem man egentlig er. Her synes jeg testen giver nogle gode håndgribelige værktøjer. Jeg bruger da også selv tests med mine håndboldhold her på skolen. Ikke på samme plan som den test vi er igennem ved TESTMANDEN, men sådan lidt mere bredt orienteret, hvor eleverne får en lille idé om, hvilke karakteregenskaber de har, og hvordan de er sammen med andre mennesker. Det har vi meget glæde af, og eleverne synes, at det er sjovt, siger Mikkel Møller, der på denne facon, bevidst eller ubevidst, er med til at klæde den nye generation af arbejdstagere på til, at det er en naturlig ting og ganske lærerigt at blive testet – også på personligheden!

bottom of page