top of page

Kontorassistent på deltid – Thygesen Transport A/S

 

Du har en del års praktisk erfaring med traditionel kontorarbejde, herunder lønindberetning ……. og nu er du parat til at prøve kræfter med en økonomisk solid virksomhed i vækst.

Thygesen Transport A/S et solidt mellemstort vognmandsfirma med ordnede arbejdsforhold, tryghed i ansættelsen og med det nyeste, bedste udstyr, samt mange velholdte biler – kontoret er placeret ved TransportCentret lige nord for Vejle.

 

Bliv en del af et lille fagligt dygtigt team hos Thygesen Transport A/S

Vi er en mindre, men fagligt stærk organisation, som skal bruge en ekstra hånd.

Her mangler vi dig med erfaring med lønindberetning, bogholderi og allround kontorarbejde.

Læs mere på www.thygesen-transport.dk  

 

Du får et nært samarbejde med Direktør og øvrige kollegaer

I vil blive 2 personer i kontor og økonomifunktionen og I vil i nær dialog med direktøren gøre kontor og økonomifunktionen til den naturlige servicepartner i organisationen. Som kontorassistent bliver du og din kollega omdrejningspunktet for lønindberetning, bogføring og alle service funktioner. Samtidig er vi en lille organisation, så I vil komme til at hjælpe hinanden med opgaver som telefonpasning, administration, diverse myndigheds indberetninger og meget mere.

Alt sammen med et stort smil og engagement.

 

Der kan være flere indgange til jobbet

  • Du er formentlig kontor uddannet suppleret med Merkonom eksamen

  • Du har bred kontor erfaring og meget gerne erfaring med lønindberetning

  • Endelig vil erfaring fra Transport branchen være en fordel, men ikke en forudsætning.

 

Vi tilbyder

  • Et alsidigt arbejde med moderne teknologi og i behagelige lokaler

  • Vi fokuserer på ordnede forhold for både chauffører og øvrige kollegaer.

  • Her er udbredt samarbejde, men også høj grad af selvstændighed

  • Du vil få indgående indblik i den almindelige – og forretningsmæssige drift af et vognmandsfirma i vækst.

  • Høj grad af egen arbejdsplanlægning, men i samarbejde med kontorassistent kollega.

 

 

Er du interesseret?

Så send dit CV og udfyld din ansøgning via dette: LINK

Snarest muligt, da vi løbende ser på indkomne ansøgninger.

Vi samarbejder med TESTMANDEN om rekruttering. 

 

Om Thygesen Transport A/S

Det er afgørende for os, at vores kunder er trygge. Trygge ved, at deres gods kommer sikkert frem til tiden. Hver gang. I Thygesen Transport A/S har vi solide forudsætninger for at sikre, at det sker: Vi har 30 års erfaring i transport og specialtransport, vi har dygtige og dedikerede medarbejdere og samtidig det nyeste og bedste udstyr.

 

Vi dannede Thygesen Transport A/S i 2007, men virksomheden hviler på det fundament, som vores far, Eigil Thygesen, skabte i 1975. Med en enkelt lastvogn startede han med distribuere rør over hele landet for en større plastvirksomhed. Siden da er det gået stærkt - i dag er vi 70 ansatte og råder over 140 enheder, fordelt på trækkere, forvogne, link og trailere.    

bottom of page