


Erfarne projektledere til anlægsafdeling
Har du ambitioner og erfaring fra entreprenørbranchen… så har vi jobbet til dig.
Vi er i hurtig vækst og har brug for dygtige projektledere. Et team af fagligt stærke kollegaer står og venter på dig!
Om OKNygaard
Vi er en af Danmarks største anlægsgartner virksomheder med ca. 450 medarbejdere fordelt på 9 afdelinger over hele Danmark. Læs mere om os på www.oknygaard.dk
Omdrejningspunktet for dit arbejde
Med udgangspunkt fra kontoret i Randers vil du gennemføre projekter primært i Aarhus området. Du får den daglige ledelse af anlægsprojekter i tæt samarbejde med dine formænd. Du skal være skarp i styring og forhandling med underleverandører. Som projektleder vil du få direkte personaleansvar for en række medarbejdere.
Der er flere indgange til jobbet
-
Du er formentlig jordbrugsteknolog, anlægsgartner, konstruktør, ingeniør eller anden teknisk uddannelse
-
Du har mindst 2 års erfaring fra entreprenør byggepladser, samt erfaring med personaleledelse
-
Du har erfaring med projektledelse og gennemførelse
-
Du er en stærk forhandler i din kontakt med samarbejdspartnere
-
Endelig er du erfaren bruger i Excel
Vi tilbyder
-
En virksomhed i absolut vækst og sund økonomi
-
Ordnede arbejdsforhold og et kollegialt godt miljø
-
Kort kommandovej og ledelsesmæssig handlingskraft
-
Frihed til at planlægge sin egen arbejdsdag
-
Være med til at skabe fremtidens anlægsvirksomhed
​
Løn forhandles efter kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer, men du har selv betydelig indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen og disponering af tid under ansvar.
​
Er du interesseret?
Så send dit CV og udfyld din ansøgning via dette: LINK
snarest muligt, da vi løbende ser på indkomne ansøgninger.
Vi samarbejder med TESTMANDEN om rekruttering.
Om OKNygaard
Vi er hele Danmarks anlægsgartner. Vi varetager både drifts-, vedligeholdelses- og anlægsopgaver. Vores kunder dækker boligforeninger, kirkegårde, institutioner, slotsparker og virksomheder. Vi graver kloakker og anlægger parker. Vi flytter træer og bygger skybrudssikring. Og vi gør det sammen med ca. 450 engagerede medarbejdere i hele Danmark.
Værdier
Vores kerneværdier er: god service, faglig stolthed og komplette løsninger. Det er ikke bare noget vi siger, det er dét vi gør.
Vores mål er, at værdierne skal komme til udtryk i alt vi laver, både når det drejer sig om anlæg, drift og vedligeholdelse. Sammen skal de sikre den bedste kvalitet på markedet.
Landsdækkende og lokal
Vi arbejder lokalt – over hele landet. Vi har et hovedkontor i Jylland og et på Sjælland, plus syv lokalafdelinger fordelt i hele landet. Det giver os lokalkendskab og tæt føling med forholdene. Samtidig har vi stordriftsfordelene ved at kunne trække på en landsdækkende organisation.
Gartnere og maskiner
Det er vigtigt for os, at have de bedste og dygtigste medarbejdere. Medarbejdere, der er stolte af deres arbejde og sætter deres faglighed højt. Vi investerer i vores medarbejdere og giver dem muligheden for at udvikle sig.
Gode maskiner gør det muligt at løse opgaverne hurtigt og effektivt. Vi sørger for at maskinparken er i top.
Så hvad kom først, gartneren eller maskinerne – og hvad er vigtigst? Vi tror på, at det er samspillet, der er med til at skabe de gode løsninger.
Totalløsninger
Vi arbejder ud fra én samlet løsning, der er tilpasset kunden og projektet. Vi laver en grundig og fleksibel plan, der giver det fulde overblik. For at gøre tingene så enkle som muligt, har hver kunde en fast kontaktperson til at holde styr på tingene.
Vi sætter en ære i en velstyret proces, med god dialog og grundig kvalitetssikring – det gælder når vi udfører fast drift og vedligeholdelse og når vi laver anlægsopgaver. Store som små.