top of page

 Regnskabsansvarlig

 

Er du parat til at være ansvarlig for selskabets regnskabsmæssige og økonomiske forhold.

- herunder valid løbende afrapportering?

 

Du får ansvar for selskabets bogholderi, moms og afgifter, budget- og regnskabsaflæggelser, samt løbende økonomiske opfølgninger og nøgletal på projekter. 

 

Alt sammen i samarbejde med din kollega i afdelingen, som fungerer som administrations- og regnskabsmedarbejder. Sammen bliver I organisationens naturlige interne samt eksterne omdrejningspunkt.

 

Du har konstant fokus på udviklingen af forretningen og leverer korrekte data til rette tid.

Med i bagagen har du erfaring som revisor/revisorassistent med solidt bogholderiarbejde og formentlig en HD(R) eller Cand.merc.aud. 

 

Vi forventer du vil stå i spidsen for udbygning af administrationen og nye økonomiske strukturer, der muliggør implementering af lovpligtig benchmarking samt regulering af varmesektoren. Ydermere bliver du stærkt involveret i måling og udrulning af vores strategiske udvikling, med opsamling og rapportering af relevante KPI’er. 

 

 

Bliv en del af et lille fagligt dygtigt team hos Vejen Varmeværk

Vi er en mindre, men fagligt stærk organisation, som i samarbejde med eksterne fagspecialister er i fuld gang med at løfte Vejen Varmeværk frem i forreste række og geare os til fremtiden. Bestyrelsen har fastlagt den strategiske udvikling for selskabet og vi er langt med implementeringen og styring af denne proces. 

Læs mere på www.vejen-varme.dk  

 

Du får et nært samarbejde med Direktør og øvrige kollegaer

Vi udbygger til 2 personer i administrations- og økonomifunktionen. Du vil i nær dialog med direktøren gøre økonomifunktionen til den naturlige sparringspartner omkring økonomi og forretningsudvikling. Du bliver endvidere ansvarlig for opfølgning på igangværende projekter samt diverse myndigheds indberetninger. Samtidig er vi en lille organisation, så vi hjælper hinanden med praktiske opgaver som kundebetjening og administration.

 

Der kan være flere indgange til jobbet

  • Du har formentlig arbejdet som revisorassistent, revisor eller økonomikonsulent. 

  • Et teoretisk fundament som HD(R) eller Cand.merc.aud. vil være fint. 

  • Det vil være en fordel, hvis du også har erfaring med projektstyring.

  • Det forventes at du har stærke IT-kompetencer herunder særligt i Excel

  • Endelig vil erfaring fra fjernvarmeværker være en fordel, men slet ikke en forudsætning.

 

​

Vi tilbyder

  • Et alsidigt arbejde med moderne teknologi og i en grøn miljøvirksomhed med stor samfunds bevågenhed de næste mange år.

  • Her er udbredt samarbejde, men også høj grad af selvstændighed.

  • Du vil få indgående indblik i den almindelige – og forretningsmæssige drift af et fjernvarmeselskab.

  • Høj grad af egen arbejdsplanlægning og mulighed for at blive økonomisk ressourceperson i selskabets samarbejdsrelationer.

 

Er du interesseret?

Så send dit CV og udfyld din ansøgning via dette: Link

 

Snarest muligt, da vi løbende ser på indkomne ansøgninger.

Vi samarbejder med TESTMANDEN om rekruttering.

 

Om os:

Vejen Varmeværk er et forbrugerejet andelsselskab med ca.  4500 kunder i Vejen og Askov. Vi producerer størstedelen af varmebehovet til vores kunder på nye moderne og fuldautomatiserede biomasse-centraler. Vejen Varmeværk prioriterer miljøhensyn, hvorfor 99% af varmeproduktionen er CO2-neutral. Økonomisk er Vejen Varmeværk velfunderet og varmeprisen er stabil og yderst konkurrencedygtig. Kundetilslutningen er stærkt stigende og der forventes en vækst på ca. 20% over de kommende 3 år. Selskabet beskæftiger i dag 9 ansatte, men den strategiske udvikling af selskabet betyder at nye kræfter skal tilføres selskabet de kommende år.   

Screenshot 2020-07-29 at 21.50.01.png
Screenshot 2020-07-29 at 21.49.49.png
bottom of page