top of page

B2B sælger til marked i kraftig vækst

Har du erfaring med B2B salg - gerne med fokus på forretningsudvikling - så står vi med det helt rigtige job til dig. Vi udvider med en kollega i vores salgsteam på et marked i vækst, og derfor er der store muligheder for succes.

Bredana Solutions er en af de mellemstore Microsoft Dynamics konsulenthuse. Vi markedsfører vores egne løsninger baseret på Dynamics 365 og Dynamics NAV til virksomheder primært inden for produktion og med omfattende logistik (handel). 

Som sælger hos os bliver du vores kunders sparringspartner på forretningsudvikling. Du tager den indledende dialog med kundeemner om deres behov – og formår at tænke disse ind i en sammenhæng, hvor vores løsninger skaber fordele og værdi for dem. Det kræver, at du har indsigt i virksomheders opgaver og processer og kan gennemskue, hvordan vi kan optimere ved hjælp af de markedsledende IT løsninger, vi arbejder med.

Du skaber tillid fra første kundekontakt og arbejder på basis af de værdier, der er fundamentet for Bredana Gruppens virksomhed. Du har samtidig en udpræget lyst og evne til at gribe mulighederne og går efter at få lukket ordren i en proces, der altid involverer flere influenter og beslutningstagere.

I det daglige følger du systematisk op på leads fra marketingafdelingen og driver samtidig dit eget opsøgende salg. Du arbejder tæt sammen med vores forretningskonsulenter, som bliver dit bagland til tekniske løsninger og tilbudsgivning.

Indgang til jobbet

  • Du har nogle års B2B projektsalgserfaring og gerne med systemer til forretningsudvikling.

  • Det vil være fint, hvis du har erfaring med salg af IT-løsninger og gerne til produktionsvirksomheder.

  • Du har uddannelse på minimum diplom-/bachelorniveau.

  • Gerne cand.merc. eller p-ingeniør suppleret med HD.

Arbejdsopgaver

  • Du følger op på leads i tæt samarbejde med marketingafdelingen.

  • Udarbejder tilbud i samarbejde med presale.

  • Gennemfører forhandlinger og afslutter salget.

  • Driver opsøgende salg til egne emner.

Vi tilbyder

Konkurrencedygtig fast løn og attraktiv provision, samt fokus på faglig og personlig udvikling.

Et miljø med behageligt arbejdsklima og uformel omgangstone.

 

 

Om Bredana Gruppen

Bredana Gruppen består af Bredana Solutions A/S og Bredana Axcite A/S og er Microsoft Dynamics partnervirksomhed med kontorer i Kolding og Aarhus. 

Vi har leveret løsninger til danske virksomheder i snart 30 år og er Microsoft Gold Certified Partner på ERP og Microsoft Silver Certified Partner på CRM.    

Vi er i vækst og beskæftiger i alt cirka 60 medarbejdere.  

Vi har AAA kredit rating. 

Besøg gerne vores karriereportal for et indblik i, hvordan det er at arbejde i Bredana Gruppen. Klik ind på https://www.bredana.dk/karriere-oversigt/

 

Er du interesseret? 

Så send dit CV og udfyld din ansøgning via dette link 

Vi samarbejder med Testmanden om rekruttering. 

bottom of page