TESTMANDEN I/S

Stilbjerg Sande 19

7323 Give

CVR: 34815100

mail@testmanden.dk
Tel: +45 70 22 92 22

 

  • Facebook App Icon
  • LinkedIn Classic
Systemkonsulent Logistik

 

Er du planlægningschef/logistikchef eller lignende...?

Så har vi mange spændende opgaver, som ligger og venter på dig!

Du har praktisk erfaring fra produktionsvirksomhed  – men nu vil du gerne prøve kræfter på den anden side af bordet og hjælpe andre virksomheder til at blive lige så professionelle.

Som Systemkonsulent med speciale i logistik hos Bredana bliver du en del af et dygtigt team med 15 kolleger, der bakker dig op og hjælper dig ind i konsulentrollen.

Det er naturligvis en fordel, hvis du kender Microsoft Navision og har erfaring med implementering af Dynamics NAV systemet. Men hos os vægter det højere, at du er fagligt velfunderet og kan tage dialogen med vores kunder – på deres faglige niveau.

Så jobbet er en unik mulighed for dig, der har mod på at skifte karrierespor og lære noget nyt.

Opgaverne kommer fra vores salgsafdeling. Du får rådgivningsansvar for kunden lige fra løsningsdesign over workshop og uddannelse til løbende udvikling hen imod optimal udnyttelse og videre udbygning af systemet.

Jobbet kræver, at du er pertentlig og præcis i din opgaveløsning og samtidig fokuserer på service og lytter til kundens overvejelser. Du skal være god til at målstyre, så løsningerne bliver leveret som aftalt.

Arbejdsstedet er Bredanas hovedkontor i Kolding, og du refererer til Dynamics NAV teamchef Lars Didrichsen.

 

 

Kvalifikationer

  • Uddannelse på minimum bachelorniveau

  • Måske p-ingeniør eller lignende

  • Du sidder i dag som planlægningschef/logistikchef i en mellemstor produktionsvirksomhed.

  • Du har nogle års praktisk erfaring med planlægningssystemer

  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring i brugen af Microsoft Dynamics NAV

  • Det vil ligeledes være en fordel, hvis du har erfaring med implementering af NAV

 

Opgaver

  • Kompetenceopbygning

  • Projektarbejde

  • Sparringspartner for kunden

  • Analyse og optimering af processer

  • Implementere løsninger i samarbejde med de konsulenter, der står for den tekniske installation eller programmæssige tilpasninger

  • Vejledning og undervisning i brugen af systemet

  • Deltagelse i pasning af hotline

  • På længere sigt vil du også komme til at arbejde med projektledelse.

                

 

Vi tilbyder

  • Et job, hvor du udvikler nye sider af dig selv, får nye faglige kompetencer og bliver mere værd på arbejdsmarkedet.

  • Nødvendige certificeringer i Microsoft og andre produkter.

  • Fast løn.

  • Et behageligt arbejdsklima med en uformel omgangstone, mange personalegoder og velfungerende personaleforening, som står bag flere arrangementer i løbet af året.

 

Kort om Bredana

Bredana er Microsoft Dynamics partnervirksomhed med kontorer i Kolding og Aarhus.

Vi har leveret løsninger til danske virksomheder i 25 år og er Microsoft Gold Certified Partner på ERP og Microsoft Silver Certified Partner på CRM.  

Vi oplever solid vækst og beskæftiger i dag cirka 55 medarbejdere.

Vi er opdelt i teams, som sikrer fokus på kundesegmenter i forhold til Microsoft Dynamics systemerne.

Vi har AAA kredit rating. 

For flere oplysninger tjek www.bredana.dk.

 

 

Er du interesseret?

Så send dit CV og udfyld din ansøgning via dette link.

Vi samarbejder med Testmanden om rekruttering.