top of page
Konstruktionsingeniør1 billede.jpg

Maskinfabrikken JST A/S

Har du erfaring som teknisk chef i en produktionsvirksomhed? Så vil vi invitere dig til en spændende rejse ind i fremtiden…

Vi har succes og har netop taget vores 7.000 m2 store nybyggede produktionslokaler og administrationslokaler i brug. Vi er økonomisk stærke og er ved at geare os til markant vækst på det nordiske/internationale marked.

 

Vi søger en erfaren teknisk chef, som kan sætte sig i spidsen for både kvalitetssikring, statik og tegnestuen

Du kommer til at referere direkte til ejeren og indgå i ledergruppen bestående af fem kompetente ledere. Du bliver desuden omgivet af fagligt dygtige kollegaer i et forholdsvist ungt miljø. Vi er i alt 60 ansatte, hvoraf godt 40 er i produktionen.

Hos JST producerer vi redskaber og skovle til landbrugs- og entreprenørbranchen. Vi har fart på, og vi vil lave kvalitet og levere til tiden, men vi vil også have tid til smil, god værkstedshumor og dejlige sammenkomster med hele familien. Vi er størst på det danske marked og er på vej til det nordiske marked. Vi er en økonomisk solid familieejet virksomhed med 20 års erfaring.

Læs mere på www.jstas.dk  

 

Ansvarsområder

Du bliver overordnet ansvarlig for tegnestuen og får i øvrigt ansvar for statik, certificeringer, maskindirektivet, CE-dokumentation, samt support til udviklingsafdelingen. Du skal sikre, at produktionsplanen følges, og nødvendig info er tilgængelig, samt at der følges op på udfordringer fra de ugentlige ledermøder.

Udover tegnestuelederen, som referer til dig, er der to og på sigt fire tekniske tegnere. Du skal holde dig opdateret på løbende udvikling af tekniske krav og certificeringer samt have erfaring med Inventor 3D, Vault og Autocad 2D eller tilsvarende tegneprogrammer. Du skal desuden have erfaring med statik beregninger.

Samtidig skal du have fokus på det gode samarbejde i din afdeling og være en proaktiv og engageret deltager i ledelsesteamet.

 

Der kan være flere indgange til jobbet

  • Du har en relevant teknisk uddannelse som maskiningeniør e.l.

  • Du har godt kendskab til AutoCAD 2D, Inventor 3D, Vault eller tilsvarende

  • Du har praktisk erfaring med maskintegning, maskindirektivet, og CE dokumentation

  • Du er praktikeren, som har erfaring med daglig ledelse af din gruppe

  • Du er energisk, proaktiv, går foran og vil have succes – også på dit holds vegne

 

Vi tilbyder

  • For den rigtige vil der være mulighed for yderligere udfordringer i en vækstvirksomhed

  • Vi er en kvalitetsvirksomhed med udtalt positiv kunderespons

  • Nye kontorfaciliteter samt ny tilbygning til fabrikken

  • Et forholdsvist ungt miljø med rigtig ”smedekultur” og humor

  • En yngre ejer, der er let at få kontakt med og ofte er en del af salg og udviklingsopgaver i produktionen

  • Firmabetalte sammenkomster, hvor familien kan deltage flere gange om året

  • En personaleforening, som kommer med gode idéer og bakkes op af ejeren

 

Er du interesseret?

Så send dit CV og udfyld din ansøgning via dette LINK

 

Send din ansøgning snarest muligt, da vi løbende ser på indkomne ansøgninger.

Vi samarbejder med TESTMANDEN om rekruttering. Du er velkommen til at ringe til Gunnar Nielsen på 7022 9222 for yderligere oplysninger.

 

Om os

100% made in Denmark

Vi laver selv alle delene til vores skovle og redskaber på fabrikken i Lem St. Derfor har vi fuld kontrol over kvaliteten og produktionsprocessen. Og derfor kan vi lave nogle af de bedste skovle og redskaber på markedet, så vores kunder kan koncentrere sig om arbejdet, uden at bekymre sig om svejsninger og reparationer.

Vi udvikler og forbedrer hele tiden vores produkter og udvalg. Det skal nemlig passe til de udfordringer, vores kunder står med i hverdagen. Og det er noget af det, vi er ret gode til, hvis vi selv skal sige det.

20 år med fuld fart på

Vi har netop fordoblet størrelsen på vores fabrik. Så lige om lidt står vi med en fuldt udstyret, moderne fabrik på 7.000 m2.

Det hele startede i 2002, hvor Niels Jørgensen grundlagde Maskinfabrikken JST A/S. Virksomheden udviklede sig hurtigt og specialiserede sig i redskaber til grave- og læssemaskiner. Og her er vi så i dag. 20 år senere. Stadig med fuld fart på og lysten til at udvikle os og være de bedste til det vi gør.

bottom of page