top of page

Cand.merc. til konsulentstilling Bredana Solution

​

​

Er du Cand.merc. og vil du prøve kræfter med konsulentjobbet og være med til at rådgive kunder om forretningsprocesser inden for salg, marketing og service?

Så har vi jobbet til dig i vores Customer Relationship Management (CRM) team.

​

Din opgave bliver at indgå i dialog med kunderne om, hvordan de kan opnå fordele og øget udbytte ved at planlægge og styre arbejdsgange og processer i Dynamics 365 CRM, der er et af Microsoft’s innovative produkter i skyen.

Det handler meget om at forstå kundens forretning, bruge din viden om procesoptimering og være med til at understøtte og endda udvikle deres strategi.

Jobbet giver dig mulighed for en karriere i et konsulenthus, der er blandt de fire-fem største på området.

CRM temaet ledes af markedsdirektør Kaj Asmussen, der er blandt de førende eksperter i Danmark inden for Dynamics 365 CRM. Udover Kaj får du engagerede og fagligt stærke kolleger, som du kan ”spille bold med” i det daglige.

Hos kunderne er du med til at facilitere en workshop, som tager udgangspunkt i deres udfordringer, påpeger forbedringspotentiale og relaterer det til de muligheder for optimering, vi kan tilbyde på basis af Dynamics 365 CRM systemet og moduler fra andre leverandører.

Her skal du vide, at vores produkter er blandt de stærkeste på markedet, som til fulde understøtter digitalisering af alle processer og tæt samarbejde mellem marketing og salg og helt over til Field Service.

Du kommer til at arbejde med at tilpasse systemets funktioner og processer til kundens behov. Endvidere har du dialog med vores systemudviklere om kundespecifikke tilpasninger af systemet.

Du underviser i brugen af systemet og sørger i det hele taget for, at løsningen kommer helt i mål, så kunden reelt opnår de fordele og den værdi, vi har lovet.

​

Arbejdsstedet er Bredana Solutions’ hovedkontor i Kolding, og du refererer til Kaj Asmussen, som ud over at være teamleder og markedsdirektør også er partner i Bredana Solutions.  

 

Kvalifikationer

  • Cand.merc. eller anden lignende merkantil uddannelse.

  • Udadvendt, energisk – går gerne til tavlen.

  • Lyttende, analyserende og i stand til at drage en konklusion.

  • Kendskab til og forståelse af processerne i en virksomhed, især salg, marketing og service.

  • Kendskab til Microsoft CRM eller andet CRM system.

  • Engelsk på højt niveau.

 

Opgaver

  • Workshop hos kunder.

  • Opsætning og tilpasning af systemet sammen med udvikler.

  • Vejledning og undervisning i brugen af systemet.

  • Daglig kundekontaktperson.

  • Hotline.

 

Vi tilbyder

  • Et job, hvor du udvikler dig til en dygtig konsulent og får nye faglige kompetencer.

  • Nødvendige certificeringer i Microsoft Dynamics systemer og andre produkter.

  • Fast løn plus gruppebonus.

  • Et behageligt arbejdsklima med en uformel omgangstone, mange personalegoder og velfungerende personaleforening, som står bag flere arrangementer i løbet af året.

  • Et konsulenthus med høj medarbejder anciennitet – et sted hvor dygtige folk bliver længe.   

 

Kort om Bredana Solutions

Bredana Solutions er Microsoft Dynamics partnervirksomhed med kontorer i Kolding og Aarhus.

Vi har leveret løsninger til danske virksomheder i mere end 25 år og er Microsoft Gold Certified Partner på ERP og Microsoft Silver Certified Partner på CRM.   

Vi er i vækst og beskæftiger sammen med vores søsterselskab Bredana Acite A/S cirka 55 medarbejdere. 

Vi har AAA kredit rating.

For flere oplysninger tjek www.bredana.dk.

 

Er du interesseret?

Så send dit CV og udfyld din ansøgning via dette link

Vi samarbejder med Testmanden om rekruttering.

​

​

bottom of page