top of page

Fleet manager til stor bil og maskinpark

 

Vil du være med til at opbygge ny Fleet manager funktion i en virksomhed med mere end 300 biler, samt stor maskinpark.


Fleet manager vil i tæt samarbejde med afdelingschefer, projektledere og brugerne komme til at styre anskaffelse og effektiv anvendelse af maskiner og vognpark.

 

OKNygaard er én af de største anlægsgartner virksomheder i Danmark.

Vi er i absolut vækst og har styr på økonomien. Derfor mangler vi dig, som med reference til direktøren for området, skal styre driften af vores bil- og maskinpark. Herunder indkøb, leasing og leje. Vi bruger den nyeste GPS sporring teknik, som sammen med vores økonomisystem giver dig et godt overblik, som du i samarbejde med brugere og afdelinger skal omsætte til effektivitet og optimal drift.

Læs mere om os på www.oknygaard.dk  

 

Du vil få kontor på vores Vejle afdeling

Din hverdag vil være præget af samarbejde med direktør, økonomiafdeling, afdelings og projektledere. Du vil derfor komme rundt på vore mange afdelinger og arbejdspladser over hele Danmark.

Du vil ligeledes blive dybt involveret i valg af leverandører og indgåelse af indkøbsaftaler, samt generel support til alle decentrale indkøb.

 

 

Der er mange indgange til jobbet

  • Du har arbejdet med indkøb/drift af større flåder af biler/maskiner

  • Du er teknisk nysgerrig og har viden om teknik-biler-maskiner

  • Du har en økonomisk grund uddannelse eller teknisk uddannelse suppleret med økonomi

  • Naturligvis ved du en del om finansieringsaftaler og indkøb.

  • Det vil være rigtig fint, hvis du har erfaring med udarbejdelse af indkøbsaftaler
     

Vi tilbyder

  • En virksomhed i absolut vækst, med sund økonomi

  • Ordnede arbejdsforhold og et kollegialt godt miljø

  • Kort kommandovej og ledelsesmæssig handlekraft.

  • Du får stor indflydelse på opbygning af fleet management funktionen

 

Løn forhandles efter kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer, men du har selv betydelig indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen og disponering af tid under ansvar.

 

Er du interesseret?

Så send dit CV og udfyld din ansøgning via dette: link

Snarest muligt, da vi løbende ser på indkomne ansøgninger.

 

Vi samarbejder med TESTMANDEN om rekruttering. 

 

 

Om OKNygaard

Vi er hele Danmarks anlægsgartner. Vi varetager både drifts-, vedligeholdelses- og anlægsopgaver. Vores kunder dækker boligforeninger, kirkegårde, institutioner, slotsparker og virksomheder. Vi graver kloakker og anlægger parker. Vi flytter træer og bygger skybrudssikring. Og vi gør det sammen med ca. 450 engagerede medarbejdere. I hele Danmark.

Værdier

Vores kerneværdier er: god service, faglig stolthed og komplette løsninger. Det er ikke bare noget vi siger, det er dét vi gør.

Vores mål er, at værdierne skal komme til udtryk i alt vi laver, både når det drejer sig om anlæg, drift og vedligeholdelse. Sammen skal de sikre den bedste kvalitet på markedet.

Landsdækkende og lokal

Vi arbejder lokalt – over hele landet. Vi har et hovedkontor i Jylland og et på Sjælland, plus syv lokalafdelinger fordelt i hele landet. Det giver os lokalkendskab og tæt føling med forholdene. Samtidig har vi stordriftsfordelene ved at kunne trække på en landsdækkende organisation.

Gartnere og maskiner

Det er vigtigt for os, at have de bedste og dygtigste medarbejdere. Medarbejdere, der er stolte af deres arbejde og sætter deres faglighed højt. Vi investerer i vores medarbejdere og giver dem muligheden for at udvikle sig.
Gode maskiner gør det muligt at løse opgaverne hurtigt og effektivt. Vi sørger for at maskinparken er i top.
Så hvad kom først, gartneren eller maskinerne – og hvad er vigtigst? Vi tror på, at det er samspillet, der er med til at skabe de gode løsninger.

Totalløsninger

Vi arbejder ud fra én samlet løsning, der er tilpasset kunden og projektet. Vi laver en grundig og fleksibel plan, der giver det fulde overblik. For at gøre tingene så enkle som muligt, har hver kunde en fast kontaktperson til at holde styr på tingene.

Vi sætter en ære i en velstyret proces, med god dialog og grundig kvalitetssikring – det gælder når vi udfører fast drift og vedligeholdelse og når vi laver anlægsopgaver. Store som små.

bottom of page