top of page
Hotelchef – til Ferie- og kursuscenter, hotel og restaurant

 

 

Vi søger en Hotelchef som brænder for at følge succesen til døren og løfte Fyrklit til nye højder.

Der er investeret over 50 mio på renovering af centret siden indvielsen. Centret samt ikke mindst restauranten har opnået en betydelig succes.

Den nye chef skal fortsat udvikle og gennemføre tiltag, som vil løfte gæsternes oplevelser til nye højder. Der skal være spændende oplevelser for unge familier, plads til kvalitetsoplevelser for ældre og noget alle vender tilbage til …. gang på gang.

 

Fyrklit Ferie- kursuscenter, hotel og restaurant

En unik beliggenhed, direkte ud til Skagerrak. Indviet i 1976, tegnet af Arkitekterne Friis & Moltke og har gennemgået en omfattende renovering og opgradering gennem de seneste år.

Beliggenhed og den usandsynligt smukke natur er i sig selv en attraktion og de 164 ferielejligheder samt 12 hotelværelser sikrer liv og et godt forretningsmæssigt fundament. Restaurant, cafe og kursusvirksomhed er en stor del af den daglige drift, ligesom en række arrangementer med musik og oplevelser.

 

Hotelchef for et center der vil fornyelse på et sikkert fundament.

Med afsæt i en sikker drift, skal vi nu fortsætte udviklingen til fremtiden. Du får en lille erfaren stab af fagligt dygtige medarbejdere, som gerne vil med på vejen. Du skal sammen med dem fortsætte udviklingen af forretningskoncept, markedsføring og produkt sortiment. Du får som sparring en professionel bestyrelse, som kan og vil investere i fremtiden.

Men du skal selv trække i arbejdstøjet og gå foran.

 

Der er mange indgange til jobbet:

  • Ledelseserfaring, herunder personale ledelse i en humørfyldt branche.

  • Erfaring med økonomistyring og regnskabsforståelse.

  • Helst have salgserfaring og være stærk til kommunikation.

  • Praktisk erfaring med anvendelse af sociale medier i salget.

  • Har du erfaring fra hotel/ferie center er det super, men ikke et krav.

 

Vi tilbyder:

  • For den dygtige nye leder er dette vejen til succes

  • En kompleks forretningsmodel som virkelig giver erfaring i ledelse.

  • Mangeartede opgaver – det bliver aldrig kedeligt.

  • Frihedsgrader som matcher dine kompetencer.

  • Mulighed for lejebolig i en overgangsperiode.

  • God fast løn

  • En stærk professionel bestyrelse, som gennem sparring løfter dit vidensniveau.

  • Vi vil gerne samarbejde om, at gøre dig til en stjerne i branchen.

 

Er du interesseret?

Så send dit CV og udfyld din ansøgning via dette link

 

Ansættelsesprocessen starter medio december, så send din ansøgning straks. Vi samarbejder med TESTMANDEN om rekruttering. 

 

Kort om Fyrklit:

Feriecentret blev indviet af Hendes Kongelige Højhed Dronning Margrethe i 1976 og er tegnet af Friis og Moltke. Det blev bygget af Bøje Nielsen og Axel Juhl – Jørgensen.

Feriecenter Fyrklit ligger midt i den flotteste natur – 1,5 km syd for Hirtshals og 21 km nordvest for Hjørring. Nem adgang til motorvejen, som starter ved Hirtshals.

Du bor i lyse, velindrettede lejligheder, lige ud til klitterne, til stranden og havet. Gæsterne har fri adgang til centrets badeland, som er både indendørs og udendørs. Desuden kan du besøge aktivitetshuset.

Besøg vores lækre restaurant med den fantastiske udsigt. Du vil føle, at du er midt i naturen.

Se www.fyrklit.dk

bottom of page