top of page
Give elementer_CMYK.jpg
Overbliks billede Give Elementer.jfif
Screenshot 2019-09-24 at 19.57.03.png

Chef for Planlægning og projektstyring

Du har erfaring fra byggebranchen …
Processen fra tilbud til ordreafklaring, planlægning og montage planlægning er kendt stof.

Håber, du trives med den effektive og til tider hektiske, men positive kommunikation mellem kunde, sælger, tegnestue og produktion

Nu kan du blive chef for et fagligt stærkt team hos Give Elementfabrik A/S. …. en førende leverandør af beton- og letbeton elementer til landbrug og industribyggeri.

Vi byder dig velkommen til en superoptimeret og økonomisk solid familieejet virksomhed. 

 

Bliv en del af et fagligt dygtigt team hos Give Elementfabrik A/S

Vi har i mere end 50 år oparbejdet et image, som en troværdig innovativ samarbejdspartner hos vores kunder.

Nu mangler vi dig, der har såvel teoretisk byggeteknisk viden, som praktisk erfaring fra større byggeprocesser. Selvstændigt tager du ansvar for at registrere de nye ordrer, fastlægge kompleksiteten af det solgte, og projektstyre sagerne frem til leverancen. 

Læs mere på www.elementer.dk  

 

Du får daglig ledelse af ordreregistreringen og projektplanlægningen, samt ansvar for montage, garanti og kvalitetssikring.

Med reference til den adm. direktør sikrer du en god kommunikation med kunden og interessenter hos Give Elementer. Alt sammen med henblik på tilfredse kunder og korrekt afklarede ordrer, der kan få en optimal fremdrift gennem vores produktion og den efterfølgende montage.

Du afklarer projektrelevante og produktionstekniske spørgsmål med kunderne, enten via telefon, mail, eller ved personlige møder. Du håndterer eventuelle ændringer i leveringsønsker og informerer om dette gennem live opdatering af planlægningssystemet. Du vil således modtage, gennemgå, oprette og planlægge ordrer, der herefter overdrages til videre udførelse i firmaets øvrige afdelinger.

Din afdeling har ligeledes ansvar for at organisere montageopgaven og udarbejde kvalitetssikring.

Du blive medlem af ledergruppen, og har et fagligt stærkt team på p.t. 3 medarbejdere bag dig.

På fabrikken anvender vi den nyeste teknologi i både produktion og projektering. Vi er derfor på forkant med udviklingen og de store krav der stilles til moderne byggeri.

​

Der kan være flere indgange til jobbet

  • En teoretisk uddannelse som Ingeniør, Bygningskonstruktør, teknisk assistent eller tilsvarende uddannelse, suppleret med praktisk erfaring fra byggeproces og projektplanlægning.

  • Måske praktisk erfaring som tegnestueleder/ordre administration

  • Praktiske erfaringer med bygnings-, produktions- og montagestegninger er nødvendige.

​

Vi tilbyder:

  • Du får direkte ledelsesansvar for et lille team på 3 funktionærer

  • Et alsidigt arbejde med moderne teknologi.

  • Her er udpræget samarbejde, men også en høj grad af eget ansvar

  • Ansvar og til dels planlægning af egen arbejdstid

  • Du vil få faglig sparring af dygtige kollegaer og salgschefen

  • Godt arbejdsmiljø med faglige udviklingsmuligheder

  • Vi har en god pensionsordning, Sundhedsforsikring og en dejlig kantineordning.

 

Er du interesseret?

Så send dit CV og udfyld din ansøgning via dette: LINK

 

Snarest muligt, da vi løbende ser på indkomne ansøgninger.

Vi samarbejder med TESTMANDEN om rekruttering.

 

Om os:

Give Elementfabrik A/S er i dag en førende leverandør af beton- og letbeton elementer til industri og landbrug. Vi producerer, leverer og monterer præfabrikerede betonelementer i hele Danmark og har en betydelig eksport til andre nordiske lande.

Med produktionsenheder i Give, Nørre Snede og Gedsted, råder vi over mere end 11000 m2 produktion, lager og administration, fordelt på et samlet grundareal på ca. 62.000 m2. Vi har i alt 150 medarbejdere, heraf 120 på fabrikken i Give.

Give Elementfabrik A/S har gennem årene oparbejdet et image som en troværdig samarbejdspartner, der tilpasser sig kundens behov. Med kreativ og rationel tankegang udnytter vi fleksibiliteten i vores standardelementer til at skabe innovative løsninger.

Vi har gennem mere end 50 år superoptimeret vores produktion og kan derfor i dag levere kvalitetselementer til konkurrencedygtige priser.

”Keep it simple” – det behøver ikke være kompliceret, har altid præget virksomhedens ånd og DNA.

Ud fra vores princip om enkelthed tilpasser vi os den enkelte byggesag, og sikrer at vores kunder tilbydes konkurrencedygtige priser og modtager produkter af høj kvalitet, leveret til aftalt tid.

 

På fabrikken anvender vi den nyeste teknologi både i produktionen og projekteringen og vi er derfor på forkant med udviklingen og de store krav, der stilles til moderne byggeri. 

www.elementer.dk 

bottom of page