Maskinfabrikken JST A/S

Leder til skæreafdelingen

Vi søger en leder som har praktisk erfaring fra stålbearbejdning (hovedvægt på skære, bukke og vals) og kan tage ansvaret for optimering af programmer til maskinerne, opbygning af datagrundlag, planlægning og kvalitetssikring.

 

Vi tilbyder et udviklende job som afdelingsleder for 5-6 medarbejdere i en spændende virksomhed. Vi investerer løbende i ny teknologi og er netop i gang med en større udvidelse og modernisering af maskinpark, lager, produktionshal og administration.

Hos JST producerer vi redskaber og skovle til landbrugs- og entreprenørbranchen. Vi er størst på det danske marked, og vi er en økonomisk solid, familieejet virksomhed med 20 års erfaring.


Bliv en del af et fagligt dygtigt team hos JST A/S i Lem

Hos JST bliver du omgivet af fagligt dygtige kollegaer i et forholdsvist ungt miljø. Vi har fart på og vil lave kvalitet samt levere til tiden, men vi vil også have tid til smil, god værkstedshumor og dejlige sammenkomster med hele familien.

Vi er i dag 58 ansatte, hvoraf godt 40 er i produktionen, og vi har spændende fremtidsplaner. Her er både smede, svejsere, specialarbejdere, industriteknikere, montagefolk og malere. Udover de mange faggrupper er vi et bredt sammensat hold med plads til kulturel forskellighed. Det er sammen med disse kollegaer, du får din interessante nye hverdag.

Læs mere på www.jstas.dk

  

Du får selvstændigt ansvar for din afdeling

Med direkte reference til produktionslederen får du ansvaret for skære, bukke og vals med fem medarbejdere. Du bliver bl.a. ansvarlig for optimering af programmer til maskinerne, opbygning af datagrundlag, afdelingsplanlægning, kvalitetssikring, praktisk koordinering og personalepleje. 

Maskinpark: (Yawei Laser Skæremaskine model HLF-2560, 12kW, Plasma skærebord 2,5x8, Yawei bukkemaskine 4 m, Yawei bukkemaskine 5,2 m, Biko 4,5 m valse, FAxxin 2,6 m valse samt diverse save.

 

Når de ledelsesmæssige opgaver er løst, vil du naturligt hjælpe til med produktionsopgaverne. Det er derfor vigtigt, at du har praktisk erfaring med databehandling og stålbearbejdning med hovedvægt på skære, bukke og vals.


Der kan være flere indgange til jobbet

  • Du har en grunduddannelse som faglært smed, maskinarbejder, e.l. 

  • Du har erfaring med programmering af maskiner

  • Du har måske en grundlæggende lederuddannelse (GLU), produktions teknolog e.l.

  • Produkt- og materialeforståelse er en nødvendighed

  • Du er praktikeren, som har erfaring med daglig ledelse af din gruppe

  • Du er energisk, proaktiv, går foran og vil have succes – også på dit holds vegne

Vi tilbyder

  • En fabriksny lasermaskine samt nyeste software indenfor nesting og planlægning som opstilles efter sommerferien

  • Mulighed for yderligere karriereudvikling

  • Job i en kvalitetsvirksomhed med udtalt positiv kunderespons

  • Nye produktionsbygninger med gode, fælles faciliteter

  • Et forholdsvist ungt miljø med rigtig ”smedekultur” og humor

  • Firmabetalte sammenkomster, hvor familien kan deltage

  • En personaleforening, som kommer med gode idéer og bakkes op af ledelsen

 

 

Er du interesseret?

Så send dit CV og udfyld din ansøgning via linket nedenfor snarest muligt, da vi løbende ser på indkomne ansøgninger.

Vi samarbejder med TESTMANDEN om rekruttering. 

ANSØG VED AT KLIKKE HER

Om os:

Vi laver redskaber til læsse- og gravemaskiner fra 800 – 90.000 kg

Hos Maskinfabrikken JST A/S laver vi skovle og redskaber til læsse- og gravemaskiner fra 800 – 90.000 kg. Af og til laver vi også heavy duty redskaber til endnu større maskiner.

Vi søger flere medarbejdere fordi vi vækster og udvider fabrikken til dobbelt størrelse. Så lige om lidt står vi med en fuldt udstyret, moderne fabrik på 7.000 m2. Du bliver en del af holdet med ca. 60 erfarne og kvalitetsbevidste medarbejdere. Vi er jordnære, ærlige og omgængelige – og vi har et godt sammenhold med tid til smil og god værkstedshumor.

Screenshot 2021-12-06 at 16.57.17.png