top of page

Sales Marketing Coordinator

Bredana Axcite A/S i Aarhus

 

Vi mangler dit kvikke hoved, som kan være bindeled mellem marketing og projektsalg.

Du har et teoretisk fundament, evt. som cand.merc. med fokus på afsætning og marketing. Samtidig har du et drive og en kommerciel forståelse, som kan føre leads fra marketing helt i mål til slutforhandling med vores kommende kunde. Du starter som Sales Marketing Coordinator, men har potentiale til at vokse til Account Manager / Key Account Manager efter et par år.

 

Dit arbejde bliver en forlængelse af marketings arbejde med vores Value Proposition, hvor du er i en længerevarende, men tæt dialog med de potentielle kunder. Du skal føre dem ad vejen fra en svag interesse, over vidensopsamling og behovsafdækning, til et ønske om at indgå i et tættere forhandling om etablering af kundeforhold. Vores kunder er større virksomheder, og salgsprocessen kræver derfor tålmodighed og engagement. Samtidig får du ansvaret for vores CRM-system, og bliver specialisten, der håndterer og vedligeholder leads i vores CRM-system, så det effektivt understøtter hele livscyklussen i salgsarbejdet.

 

Dine kollegaer i huset er skarpe specialister, som kan dokumentere og understøtte dig i arbejdet. Samtidig med arbejdet opbygger du specialviden og kompetencer, der formentlig kvalificerer dig til mere.

 

Hos Bredana Axcite er vi certificeret Microsoft Dynamics 365-partner og eksperter i ERP-løsninger til større virksomheder. Vi har specialiseret os i optimering af virksomheders forsyningskæder, og udviklet vores egne løsninger til effektivisering af processer inden for logistik, distribution og produktion. Vores konsulenter kommer selv fra samme industrier som vores kunder, og kan sparre med vores kunder om de bedste løsninger til netop deres behov. 

 

Du bliver en del af et professionelt konsulenthus, hvor vores kunder er i fokus, og vi hjælper hinanden for at sikre de bedst mulige løsninger til vores kunder. Samtidig er der højt til loftet med vægt på det kollegiale og gode arbejdsvilkår. Vi er en arbejdsplads, hvor det skal være rart at gå på arbejde, og vores medarbejdere har lyst til at blive i mange år. 

 

Din arbejdsplads bliver på vores kontor i Aarhus, hvor du bliver en vigtig hjørnesten i vores salgs- og marketing team.

 

Kvalifikationer

  • Højere teoretisk uddannelse med fokus på afsætning og marketing

  • Kortere tids praktisk erfaring med salg og marketing, helst i en B2B organisation 

  • Udadvendt, proaktiv – og går gerne til tavlen eller sætter aktiviteter i gang

  • Lyttende, analyserende og i stand til at drage en konklusion

  • Energisk og disciplineret med det lange seje træk

 

Opgaver og ansvar

  • Ansvar for at føre leads til salg gennem en kompliceret og langstrakt proces

  • Styre kundeflow’et gennem vores salgstragt 

  • Spille bold med vores interne specialister, og formidle nyheder herfra

  • Bruger af vores digitale marketingaktiviteter

  • Gøre flittig brug af sociale medier til understøttelse af salgsaktiviteter

  • Vedligeholdelse af CRM-system

 

Vi tilbyder

  • Et job, hvor du udfolder dit talent som presale og løbende tilegner dig nye kompetencer

  • Et miljø, hvor sparring med kollegerne er en helt naturlig del af hverdagen

  • Løbende efteruddannelse

  • Et behageligt arbejdsklima med en uformel omgangstone, mange personalegoder og velfungerende personaleforening, som står bag flere arrangementer i løbet af året

  • Et konsulenthus med høj medarbejderanciennitet – et sted, hvor dygtige medarbejdere bliver længe

  • Ansættelse på Aarhus-kontoret, hvor du refererer til topledelsen

 

​

Om Bredana Axcite

Bredana Gruppen beskæftiger i alt 70 medarbejdere, og består udover Bredana Axcite A/S også af søsterselskabet Bredana Solutions A/S fordelt over kontorerne i Aarhus og Kolding.

 

Bredana Gruppen har leveret Microsoft Dynamics-løsninger til danske virksomheder i snart 30 år og er Microsoft Gold Certified Partner på ERP og Microsoft Silver Certified Partner på CRM. 

 

Vi har AAA kredit rating. 

 

Besøg vores karriereportal på www.bredana-axcite/karriere for at få et indblik i, hvordan det er at arbejde i Bredana Axcite. 

 

​

Er du interesseret? 

Så send dit CV og udfyld din ansøgning via dette link

 

Vi samarbejder med Testmanden om rekrutteringen. 

bredana-axcite-rgb.jpg
Bredana Axcite Salg&marketing.jpg
bottom of page