top of page
Sydtrafik søger en trafikstyrer

Trafikselskabet Sydtrafik søger en trafikstyrer til Flextrafik. Flextrafik har til opgave at planlægge og udføre bestilt kørsel for kommuner og regioner. Vi arbejder bl.a. med Region Syddanmarks siddende patientbefordring, handicapkørsel, kommunale kørselsordninger og nye fleksible kollektive trafiktilbud. Du kan derfor forvente en spændende, men hektisk hverdag i en afdeling, hvor to dage aldrig er ens.

 

Du kan læse mere om Sydtrafik og Flextrafik på vores hjemmeside: www.sydtrafik.dk

 

Som trafikstyrer vil dine primære arbejdsopgaver være:

• Overvåge driften

• Løse driftsmæssige problemer

• Kontakt til vognmænd, chauffører og kunder pr. telefon og mail

 

Og i mindre omfang:

• Omdisponere planlagt kørsel i forbindelse med driftsforstyrrelser

• Modtage bestillinger

 

Vi forventer at du har:

• Relevant erfaring med disponering og trafik-/driftsstyring

• Erfaring med at arbejde i et til tider hektisk miljø, hvor du er på telefonen det meste af tiden og det ikke er ualmindeligt at        håndtere 120-130 kald pr. dag                         

• Evner og lyst til at tage ansvar og træffe beslutninger vedrørende driften

• Ordenssans og overblik

• Lyst til at yde god service over for kunder og entreprenører

• God geografisk forståelse

• En fleksibel indstilling til arbejdstider - arbejdet skal gøres færdigt

• Pionerånd, samarbejde og godt humør er i højsædet. Dine fremtidige kolleger sætter pris på en glad og ligefrem kollega,       der bidrager til et rart og udviklende arbejdsmiljø. Vi er gode til at samarbejde og til at udvikle løsninger i fælleskab.       

 

Vi tilbyder:

• En spændende stilling i en virksomhed, der har fokus på løbende udvikling af den kollektive trafik.

• En uformel og uhøjtidelig omgangstone, hvor vi sætter pris på et godt humør. 

 

 

LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD

 

Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat snarest muligt. Arbejdstiden ligger i vagtplan mellem kl. 6 - 17  på hverdage.

 

Løn og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst mellem  KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Løn vil ligge i niveauet 25.500 plus 15,95 % i pension pr. måned.

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til  driftsleder Nick Holme Kjeldsen på  telefon 7660 8627.

Ansøgningen med CV skal sendes til dette Link, så vi har den senest den 20. maj 2016 kl. 12.

Bemærk at ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Stillingen besættes i samarbejde med Testmanden.

 

Sydtrafik er det fælleskommunale trafikselskab i den jyske del af Region Syddanmark.

Det er os med ”de blå og de gule busser”.

 

Vi arbejder for, at den kollektive trafik i Syddanmark skal være:

 

• Nem at benytte

• Konkurrencedygtig med andre transportformer

• Kendt for god passagerservice

• Vurderet til at være blandt de bedste i forhold til andre tilsvarende trafiksystemer i og uden for Danmark

Du finder os i centrum af Vejen, og vi beskæftiger i øjeblikket 95 medarbejdere.

 

 

 

bottom of page